fredag den 28. januar 2011

Nyt og gammelt - i omvendt rækkefølge

Kære venner

Der har ikke været særlig meget aktivitet på vores blog, så det er vist tid til en opdatering. I 2010 havde vi gang i to spændende projekter. Efter mange lange diskussioner om, hvad vi skulle lave, endte vi med at genoplive fem karakterer fra nogle gamle forestillinger. De blev bragt sammen i stykket Måltid, som vi viste til Quongafest. Det var dejligt at lave noget, hvor vi alle spillede sammen på én gang, og vi fik lov til at gentage det til Vildskudsfestivalen i København i august. Til gengæld blev vi alle temmelig trætte af gullasch-suppe.

2010 blev første år, hvor vi ikke lavede Bagsædeberagtninger til Århus Festuge. Det var meget mærkeligt, at august måned ikke gik med at opstøve biler og baggårde. Til gengæld kunne vi så bruge noget mere energi på at forberede vores forestilling til Kulturnatten i Århus i oktober måned. Vi var så glade for det sidst, at vi næsten ikke kunne vente med at vise Lebensraum - Do not disturb på SAS-radisson-hotellet igen. Det blev en hektisk aften med uforudset opkast (I bogstaveligste forstand) og efterfølgende lynhurtig improvisation. Men alting til trods, så havde vi det sjovt.

Nu ligger 2010 bag os, og et nyt år truer. Ligesom med Århus Festuge, så tager vi også en pause fra Quongafest. Til gengæld har vi to projekter på tegnebrættet. Vi har længe snakket om at turnere med Lebensraum på hoteller rundt omkring i Danmark. Om vi skal lave nye historier eller genbruge nogle af de gamle, det må tiden vise. I første omgang skal vi finde nogle hoteller, som vi have besøg af os. Det andet projekt tager udgangspunkt i vores tidligere forestiling Kredsen, hvor tanken er at konvertere den til et rollespil, som skal vises på f.eks. Fastaval. Begge ideer har været længe undervejs, så vi glæder os meget til at komme igang.

Ingen kommentarer: