tirsdag den 15. september 2009

Endnu en veloverstået omgang Bagsædebetragtninger

Kære tilskuere.

Trods lidt problemer med at finde biler, så lykkedes det igen i år at blive klar til premieren den 3/9.

Og takket være jer, var det igen sjovt og udfordrende at spille alle 24 forestillinger!

Tak for opbakningen og de mange rosende ord i vores gæstebog!

Vi ses måske i den nærmeste fremtid, i et arrivatog...

onsdag den 2. september 2009

Bagsædebetragtninger 2009

Kære Venner.

Så forældet som vores side har været, så har der længe stået at festugen var overstået - men den er jo først lige begyndt for denne omgang. Derfor er det nu på tide, at kommentere på det fantastiske faktum, at vi endnu en gang går på gaden med en ny version af Bagsædebetragtninger.Denne gang er vi gået tilbage til en mindre interaktiv version af konceptet. Vi har taget hul på festugens tema "fremtiden er nær", ved at spørge os selv, hvordan vi egentlig forholder os til tid, venten og traditioner. Uden at love for meget, kan vi godt afsløre, at vi har afdramatiseret temaerne, og indtil videre er der ingen lovovertrædelser med i dette års forestilling - men det bliver det ikke mindre sjovt af.
Vi spiller torsdag og fredag fra 16-18.30, start hver halve time, samt lørdag og søndag, 12-14.30, start hver halve time.

Vi glæder os til at se de af jer, der når at få plads!!

Booking foregår på tlf. 50405589

Mange kærlige hilsnerLabLab